Roadtrip med ekstrem afslutning

For der lige skulle ske lidt, inden jeg tager videre hjemad her fra Hawaii, så besluttede Anders og jeg, lige at ta' en kort Roadtrip rundt om Øen (som iøvrigt hedder Oahu). Vi fik lejet en stor 4x4w van, smidt et par "Bud's" i køletasken og så afsted!
Det var lidt sjovt at komme lidt ud over Honolulu's grænser og se lidt af den autentiske side af Hawaii. Der ligger flere små byer rundt langs kysten og de er primært bygget op omkring den surferkultur, der i høj grad præger Øen. De minder mest af alt, som små søvnige fiskerbyer hvor tiden ligsom er gået lidt i stå og der ikke sker så meget andet end de daglige surfturer. Vi så også mange talentfulde vovehalse, give sig i kast med de kæmpebølger, der ofte er på Nordkysten. Og det var uden at fortrække en mine, uanset ens alder, småbørn og bedsteforældre, ingen vil gå glip af denne adrenalinsusende fritidsinteresse.

Udover spændende surfsights, byder øen på mange flotte lava/klippeformationer, der af samme årsag, har huset flere filmproduktioner, som f.eks. Jurassic Park, Godzilla og serien Lost. Det er virkeligt et smukt landskab, der også minder lidt om noget af det de har i det nordlige Vietnam.
Man ser og oplever øen på en helt anden måde når man kører blot få kilometer væk fra den store turistby. Og det var en fornøjelse lige at se lidt andet end den halvkunstige turistfacade, der præger Waikiki (ikke, at det ikke er fedt at være her i Waikiki;-). Og så var det hyggeligt at tage turen som en Roadtrip, hvor vi selv lavede mad og (prøvede) at overnatte i bilen. For da aftenen gik på hæld, og vi havde fået spist vores XXXL bøffer fra den medbragte grill, lagde vi os til at sove i bilen på en resteplads. Og det er nu ikke fordi. det er en udsøgt fornøjelse at sove i en bil selvom den er stor, men det gik dog... lige indtil der var en stor Machlite med en betjent for enden, der bankede på ruden "you can't sleep here, it's illegal".. Nå nå, jamen så finder vi da bare et andet sted... og det lykkedes os at få et par timer mere på øjet indtil lovens lange arm igen slog mod ruden. Denne gang med en lidt mere håndfast tone og belærende smøre..

Men det lykkedes os dog at komme igennem natten uden bøder og vi kunne herefter genoptage 2. del af vores Roadtrip, hvor vi havde planer om at skulle op i et lille fly for at tage lidt billeder og nyde den fede udsigt over Nordkysten.

Og den flytur var virkelig en af de fedeste oplevelser nogensinde!!!!

Første gang vi var oppe måtte vi lande kort tid efter igen pga. regn og blæst og det føles altså noget mere voldsomt i sådan et lille fly. Især når det pludselig giver et ordentligt sug i maven fordi man hurtigt skal ned, og landingen er noget usikker og man ikke er spændt fast. 2. gang vi var oppe var vejret bedre, men da vi var nået op omkring de 10.000 fod, så faldt vi sku ud af flyet med en mand på ryggen... frit fald i ca 45 sekunder, inden faldskærmen blev udløst.. Det var så EKSTREMT FEDT!! Verdens største adrenalinkick!!!! "Neeeeeeeeeeeeeeejjjjjjjjjoooooooovvvvvvv.. ja for fanden!!!" Det var svært at holde begejstringen inde, så tror jeg råbte og brølede hele vejen ned! En fed oplevelse at ha' med her i slutningen af min tur!

Ja der går noget længere tid mellem de nye indlæg efterhånden. Men min rejse har jo som sagt også skiftet noget karakter. Så i løbet af den sidste uges tid har den primært stået på Surfing, men også hyggelige byture og lidt amerikansk kultur har sneget sig ind.

Jeg havde nu forventet mig lidt mere af valgaftenen, men det bunder nok i, at vi ikke befinder os på fastlandet og det er, det mest turistet område på Hawaii. Men der var dog lidt folk ude på gaden i løbet af dagen for at proklamere deres støtte til Obama. Og hvor man end gik, kunne man høre alle tale om politik, Obama og bedre tider, der nu synes at kunne øjnes ude i horisonten. Jeg oplevede selv, valget live på CNN m.m, hvilket også var en oplevelse. Man kunne ihvertfald ikke undgå at blive revet med af stemningen, da Obama trådte ud på scenen til Filmmusikken fra Disneyfilmen "Remember The Titans" (Der i øvrigt handler om et fodboldhold, der i 60'erne bliver tvunget til at spille sammen, både hvide og sorte, og vinder det hele). Det var også en fornøjelse at snakke med amerikanerne senere hen på aftenen, hvor vinderen for længst var fundet, og høre hvor glade og forventningsfulde de er for den kommende tid!

Udover valget, har jeg også oplevet en noget mere utraditionel 'Mortens Aften', i selskab med den danske universitetsbaseret studieforeningsgruppe "Danish Dynamite" her i Honolulu. Det er en fornøjelse at få serveret grillet and med kartofler, rødkål og brun sovs i 28 graders varme på den anden side af Jorden. Det var super hyggeligt og vi fik også kastet lidt bold, en ordentlig omgang tæv i volley af nogle lokale og lavet lidt teater for hinanden. For vi skulle hver især, i tre grupper, fortolke vores del af historien om Morten Bisp. Og rekvisitterne bestod kun af balloner.

Derudover har jeg bare nydt min 'ferie' her og, efter bedste overbevisning, levet The American Way, med masser af Mc Donalds, Is og kage hver dag, store sodavand og kasser med dounuts:-) Det er godt jeg ikke skal være her mere end de tre uger, for ellers skulle jeg nok ha' betalet for lidt overvægt i flyet uanset størrelsen på min kuffert høhø..

Aloha!

Landet på Hawaii, der mest af alt minder om en dimentral modsætning til nogle af de områder jeg lige kommer fra... Fra kaos til stramme regler og diciplin, fra gadekøkken til Fastfood mekka, fra små motorcykeltaxier til overdådige hvide limousiner og fra små underernærede men taknemmelige asiater, til store fedladende og krævende amerikanere.. Det er blot nogle af de første observationer man gør sig forholdsvis hurtigt! Stedet har dog også sin charme og det er spændende at opleve "The American Way" og den anderledes mentalitet, livsstil og indstilling, der følger med.

Det føles lidt som om, at jeg har rejst i Vietnam og Filippinerne, men Hawaii er mere en ferie:-) Og indtil videre har programmet også været prydet af ren ferie og afslapning! Surfing kan man naturligvis ikke komme udenom på Hawaii og det er også noget jeg har glædet mig meget til, men det kræver også noget tålmodighed når man ligger og venter på en god bølge og efterfølgende skal prøve at fange den det rigtige sted! Men det er helt sikkert lige noget for mig! Det er skide fedt og man bliver hurtigt grebet af det!!

Men bortset fra det, så er det ren luksus at bo her hos Anders, der også har hans forældre på besøg i denne uge, som har lavet lidt dansk mad et par af dagene:-) Det er dejligt, ikke at skulle tænke på overnatning, transport osv. men bare slappe af uden at skulle tænke på at nå noget inden man skal videre.

Hawaii - Halloween

Det er sku' den helt rigtige dag at være i USA. Alle deltager, store som små, ung eller gammel, der er ingen undskyldning for ikke at klæde sig ud og skabe sig tosset! Så Anders og jeg måtte naturligvis også lige i tænkeboks for at finde på noget fornuftig udklædning.. Men det kræver sit når man er forvent med flotte udklædninger hjemme fra og har en jydsk krejler i maven, der ikke kan forene sig med de dyre amerikanske priser på udklædningstøj! Men idéen kom og kreativiteten tog over, så vi endte med at blive et par flotte "Ghostbusters", der gentagende gange i løbet af aftenen modtog komplimenter og tilråb (Who're you gonna call.... GHOSTBUSTERS)! Men aftenen var i sig selv også en fed oplevelse. Vi startede til en fest, hvor der var en del danskere og masser af flotte udklædninger, og herefter gik vi ned gennem gaderne og nød den vilde stemning. En virkelig sjov aften

Afslutning i Cebu

Her på min sidste dag på Filippinerne, kunne jeg godt ha' ønsket mig noget mere tid her! Jeg er slet ikke færdig med at udforske de forskellige øer, så det er ikke sidste gang jeg kommer her. Jeg har også fået en ekstra oplevelse med her fra Cebu City, hvor jeg har haft et par overnatninger hos en gammel arbejdskollega fra det famøse CityBowling, som er på Filippinerne i pædagogpraktik.. Og jeg fik lov at se mere uddybende på den anden, og mere triste side af landet da jeg kom med på arbejde på et børnehjem her i Cebu. Det er nogle barske og trange kår disse børn lever under, så det var godt at se, hvor godt for børnene det er, når der kommer nogle som gider ta' sig af dem og lege med dem og give dem bare en lille smule af det som de burde ha' hele tiden! En oplevelse, der naturligvis sætter tingende yderligere i perspektiv og som jeg ikke vil glemme!

Så alt i alt, runder det også turen på Filippinerne godt af, da jeg føler jeg har set meget forskelligt på de knap tre uger.

Malapascua!

En lille paradis ø, der er 3 km lang og maks 1 km i bredden. Øens primære trækplaster, er de sjældne Tresher Sharks, der normalt kun findes ude på åbent hav eller på dybt vand. Og jeg var naturligvis så heldig at kunne sætte endnu et kryds i hajbogen, da jeg så hele 4 stks. på mit dyk! En flot og elegant fisk, der hører til de mere truede hajarter. Men udover det, har øen det som jeg lige skulle bruge her på min Filippinotur. En smuk og halvøde strand og ikke så meget kontakt til omverdenen. Fedt, at bare ligge i fem dage og lave ingenting. For at gi' et indtryk af min dag samt aktivitetsniveau var programmet som følgende: Stå op - dukkert i vandet - bacon, æg, hjemmebagt brød og frugt til morgenmad - en svømmetur + morfar på stranden - finde en palme i en fornuftig størrelse og hent kokosnød til frokost - boble lidt rundt og snorkle lidt - se om nettet virker idag og kig forbi dykkershop - store rejer og ris til aftensmad - en enkelt øl og så hjem og slappe af oven på dagens strabadser;-)!! Det var virkelig et par dejlige dage, hvor jeg fik ladet godt op inden jeg, på onsdag tager til Hawaii for at besøge Anders og tilbringe tre ugers tid med surfing, Halloween, amerikansk valgaften og sikkert også en håndfuld stifter til ganen...

Palawan - Sabang

2 dage i dejlige Sabang (paa palawan - de er ikke ret opfindsomme med by/gade/omraadenavnene hernede, det hedder det samme mange steder). Mine forste egentlige stranddage paa turen. Og det var bare dejligt at kaste sig rundt i de store bolger og snorkle lidt for sig selv ved sin egen private strand. Og oens, maaske storste turistattraktion "The underground River", som var nogenlunde, men ikke noget, der imponerede dybt. Men det er et super dejligt sted, som ligger forholdsvis isoleret paa den anden side af oen, uden internet og alm dagligvarer samt generatorer, der kun er taendt fra 18-22. Er desuden kun forbundet til hovedvejen med en 3 timers lang koretur paa en meget bumbet grus/stenvej, som jeg tilbragte paa taget af den jumbojeepney vi korte i, da der var proppet indenfor... en lille smule oem i min tushie..

Men nu er jeg tilbage i Puerto Princesa paa hippie guesthouse'et og venter paa jeg kan komme med flyet d. 21 til Cebu, hvor jeg efterfolgende vil tage op til en lille o, der hedder Malapascua, som er kendt for super dykning og dejlig strand.

Super heldig

Jeg bor i et Guesthouse kaldet Banwa Pension, hvor alle snakker med alle og alle chiller et par timer om dagen med en San Miguel eller to paa den tropiske veranda til lyden af den funky musik og havens tropiske stemning. Det var ogsaa her, jeg igaar, blev afbrudt midt i min laven-ingenting-i-haengekojen, af en englaender, der spurgte om jeg havde planer for imorgen.. Det kunne jeg ikke prale af, men saa var det godt han havde et forslag: Jeg har lejet en baad imorgen og ville hore om du vil med ud og se efter hvalhajer? (han er fotograf her i omraadet og er ved at lave en bog om Palawan). Og det er ganske usaedvanligt paa denne aarstid, men der skulle have vaeret spottet 7 stk i omraadet. Og saadan en mulighed siger man ikke nej til. Saa vi startede 6 mand hoj kl 0600 imorges og tog ud med en lille baad for at se om vi var heldige.. Og det er ikke helt nemt at finde saadan en. Det er jo ikke saadan, at de gider at blive det samme sted hele tiden eller ved overfladen for den sags skyld. Saa det var lidt som at lede efter en naal i en kaempe hostak... altsaa lige bortset fra naalen var ca 10 meter;-) Men det fungere saaledes, at man sejler rundt efter stimer af tun, da de spiser den samme fode som hvalhajen. Og der var satme mange tun - de sydede og boblede saa jeg ville daelme godt ha' haft min fiskestang med. Naa men vi kunne ikke finde dem i forste omgang, men saa var vi saa heldige at se Pilot Whales (Grindehvaler tror jeg) og ogsaa en haandfuld delfiner. Og det var jo fedt nok, men nu ville jeg altsaa se Verdens storste fisk. Efter et par timers sejlen frem og tilbage, og mig haengende ud paa siden af baaden for at spotte under overfladen, saa lykkedes det endelig. Signal til skipper og de andre saa alle kunne komme ned og se det praegtige om smukke dyr. De bliver dog hurtigt irriteret naar man er mere end 1 taet ved dem, saa det var ikke saa lang tid af gangen man kunne betragte dem, men det var ogsaa okay, for i lobet af dagen fik vi set, snorklet og taget billeder af ca 15 stk af slagsen - Kaempe oplevelse naar saadan et kaempe dyr pludselig er inden for ens raekkevidde. Det var ligsom at se en naturudsendelse.... Jeg var bare med i den! Virkelig fedt at haenge der paa baaden og spotte den ene smukke hvalhaj efter den anden. Var saa heldig at faa lidt billeder fra en af de andre, som har et vandtaet kamera. Derudover har jeg faaet et par dykkerbilleder fra Barnaby, som ogsaa kan ses her i hojre side.

Nu paa Palawan

Efter en tre dage i Sabang paa Mindoro, en opgradering af dykkercertifikatet og lidt australsk selskab, er det godt et komme videre. Men en ting er, beslutningen om at tage et sted hen, noget helt andet er, hvordan og hvornaar man kommer til sin onskede destination. For her korer busserne/baadende naar de er fyldt op og det lige passer mandskabet - ikke nogen koreplan her og det kan godt vaere lidt frustrerende naar man venter paa den eneste baad og bus vaek derfra. Derfor var jeg tvunget til at tage en overnatning i Manila og vente til dagen efter med at tage et fly til Puerto Princesa paa Palawan, hvor jeg er nu. Det er ellers os' bare en stor og beeskidt storby, som jeg har det fint med kun lige at have snuset lidt til. Men der er gang i den, og da jeg gik ned af en af gaderne, til rytmen af filippinsk teknomusik, fik jeg oje paa en igangvaerende filmproduktion inde paa en cafe. Umiddelbart efter blev jeg antastet af en dame og et par gutter, der ville mig noget. Jeg sagde som saedvanligt bare "no thanks" og provede at komme udenom, men saa spurgte de mig om jeg ville vaere interesseret i en lille rolle i en scene, der skulle skydes paa et andet tidspunkt. De fortalte om scenen, og fik mit filippinske nummer, hvis nu det skulle blive aktuelt mens jeg stadig var paa Filippinerne... lidt sjovt.

Men det er dejligt at komme vaek fra den osende storby og ud til vandet igen. Jeg har kun vaeret her i Puerto Princesa en haandfuld timer og jeg har allerede faaet musikalsk modtagelse i lufthavnen af byens militaerokestre, slappet lidt af i haengekojen med en San Miguel, faaet arrangeret snorkling imorgen og et slag basketball med nogle smaa hurtige banditter ved en naertliggende skole - De syns jo det var skide sjovt med saadan en stor makker, der tonsede rundt i hans sandaler, mens de hver eneste gang ville lave tunnel paa mig hehe... Men fik da sat et par 3-points paa tavlen og reddede aeren..

Jeg regner iovrigt med at ta' op nordpaa om et par dage for at kigge paa noget fornuftig strand/dykning her ved palawan.

Filippinerne - Sabang

Ankommet til oen Mindoro paa Filippinerne efter en lang nat med flyvning og diverse transportmidler. Jeg befinder mig i en lille flaekke, der hedder Sabang og som er mest kendt for sin dykning! Det er heldigvis lavsaeson maaneden ud, saa der er stort set ingen turister og vaerelserne er nede i en nogenlunde pris. Forste dag gik stort set med indkvatering og dykkerskole research. Og saa var jeg saa heldig at falde i snak med en nyankommet Australier, der hedder Barnaby, som jeg haenger ud med i den tid jeg er her paa oen. Flink fyr, der tilfaeldigvis er dykkerinstruktor og nu underviser mig personligt til mit Advanced Certifikat! det er pissefedt for saa er jeg helt alene med ham og undgaar at skulle vaere i storre grupper! Idag har vi vaeret ude paa tre dyk, hvoraf det sidste var et netdyk - det var alligevel en vild oplevelse at vaere nede i det morke dyb og se paa de spaendende dyr der kommer frem naar det blir morkt... Men man foler sig godt nok lille og alene dernede i morket naar man lydlost glider igennem morket imens havets natteliv sprudler frem under koralrevende! Har os set en masse smukke og farlige fisk, en flot stor havskilpadde, tre flotte skibsvrag samt en kaempe enorm klam satan af en moraene... foj den var stor... det er jo et stort mytologisk havuhyre naar de er saa store!!

Men nyder det her de neaste par dage mens jeg gor dykkerkurset faerdig og finder saa en ny o at tage til:-) Er indtil videre godt begejstret for landet og glaeder mig til at se mere!

Jeg arbejder paa at faa lagt lidt dykkerbilleder ind, men skal lige ha fikset det hele.. er ikke alting, der gaar lige staerkt her paa en o, hvor alting er generatordrevet:-)

Det er iovrigt superdejligt at faa kommentarer og emailhilsner fra saa mange derhjemme.. mange tak:-)

Saigon (Ho Chi Minh)

Er en noget storre by end Hanoi og kan ogsaa bryste sig af at have ca 4 mio. flere indbyggere.. Der er ogsaa noget mere storby over den og jeg har en fornemmelse af, at folk generelt er mere venlige hernede sydpaa, hvilket de da ogsaa selv postaar:-) Men det er stadig kaos med trafikken og priserne er lidt hojere.

Jeg har haft to overnatninger og brugt den ene dag til at udforske byen lidt. Det blev til Reunification Palace, Et marked, Notre Dame Cathedral og en super maerkelig oplevelse.. Den maerkelige oplevelse bestod i, at jeg blev antastet af en vietnamnesisk pige og hendes familie, der gerne ville ha' taget nogle billeder sammen med mig.. Og da det ikke er forste gang det er sket paa turen, taenkte jeg ikke videre over det. Men derefter begyndte hele familien at fortaelle om alt mellem himmel og jord og ville ha' mig med hjem til frokost, alt imens de blev ved med at skamrose mig og sammenligne mig med noget inde fra katedralen vi stod foran! Og pigen der forst havde talt til mig virkede meget interesseret i at vaere min ven eller mere og ville vise mig rundt i byen.. Jeg folte det var lidt for meget det hele og sagde paent nej tak til invitationerne, men det er sku ikke nemt at komme af med en hel familie, der bare gerne vil have en med hjem! Men da jeg langt om laenge fik bukket og nejet faerdig og beklaget jeg ikke kunne tage imod, gik jeg over til posthuset, der laa ca. 100 meter vaek. Men da jeg kom ud igen, var de der igen, og denne gang skruede de virkelig charmen paa og kom med sodavand til mig og viste billeder fra det sidste aars familiebegivenheder, fra barnedaab til bryllup.. Det er godt nok svaert at slippe vaek fra en hel familie, der er saa insisterende, men det virkede bare lidt som om, at det var meningen jeg skulle blive venner eller kaerester med hende pigen, saa jeg kunne ikke lide at sige ja til invitationerne. Jeg fik til sidst taget mig sammen til at sige jeg altsaa blev nodt til at gaa nu!! Med en sjov oplevelse rigere og ret forundret gik jeg videre rundt og saa bl.a. "The Reunification Palace", der var sidste skanse her i Saigon da byen maate overgive sig i krigens sidste timer 30. April 1975. Det var lidt sjovt at se, da jeg kan huske det fra film, hvor amerikanerne prover at faa de sidste folk med helikopteren inden den letter og tanken bryder porten til omraadet!

Men ellers er der ikke saa meget at fortaelle her fra Saigon, hvor jeg nu venter paa at skulle med flyet til Filippinerne om godt og vel 10 timer. Det har vaeret utroligt fedt her i Vietnam, men nu glaeder jeg mig ogsaa til at komme videre:-)

Hoi An

Et par dejlige dage i den gamle, chamerende handelsby, Hoi An! Det har vaeret enormt afslappende at tilbringe et par dage i en by, der korer i et lidt lavere. Byen har, til forveksling, en ret sydenlandsk stemning med masser af restauranter og barer langs havnepromenaden og de snaevre gader. Om dagen falder lyset smukt paa de smaa skagensgule huse og om aftenen lyser lanternernes skaer om kap med tojbutikkernes lysstofsror! Byen er fyldt med tojbutikker, der skraedersyer toj til overkommelige priser - Saa jeg maate naturligvis ha' et saet samt en pivfraek skjorte.
Ud over at nyde byen, var jeg ogsaa paa en tur ud til "My Son ruinerne" (udtales Mison), der ligger et stykke fra Hoi An ude i junglen og var en del af kongeriget "Cham", der i sin tid, straekte sig over det meste af Vietnam, lidt af Laos og Cambodia og var paa sit hojeste omkring 7-14 aarhundrede. Det var rigtig flot, ogsaa selvom at, hele 50% gik tabt under krigen da amerikanerne sonderbombede stedet da de troede (guiden sagde det ikke havde noget paa sig, men jeg har os laest det modsatte) det var hovedkvater for "The VC's" (Vietcongs). Ruinerne har meget tilfaelles med det enorme Ankor Wat i Cambodia , der ogsaa blev bygget af hinduisterne for at tilbede og ofre til Vishnu, Shiva og alle de andre hermafroditter med 40 arme og elefanthoveder (...Fantasifuld og farverig religion... Men det er de fleste trosretninger vel ogsaa paa hver deres maade..) Men stedet havde en rigtig flot kulisse ude i junglen med smaa baekke og masser af liv, der summede rundt omkring. Det skal ogsaa naevnes, at templerne osv. blev bygget uden mortel men er stadig helt perfekte og stabile. Derfor er det, den dag idag, stadig et mysterium, hvordan de bar sig ad.
Men virkeligt flot og vidst nok det fjerde UNESCO Heritage site jeg kan krydse af paa listen.. Viser endnu en gang hvor meget der er at se her i Vietnam og selvom jeg har vaeret effektiv, har jeg slet ik' naaet det hele.
Nu hedder den Saigon de naeste par dage inden den staar paa solbadning, dykning og afslapning paa Filippinerne!!

Hue` - Kongebyen

Min dag nr. 2 i Hue` var ret begraenset da jeg allerede skulle med bus videre til Hoi An kl 13.30, men byen har saa mange spaendende sigths, saa jeg besluttede at leje en motorcykeltaxi for formiddagen da jeg ikke kunne naa at tage de forskellige turer der var. Men det var ogsaa lidt af en optur for disse steder skal opleves i fred og mag, uden for mange forstyrrelser fra andre turister, saa da jeg tog tidligt afsted og var alene, var det en sand fornojelse! Programmet lod saaledes: De to grave fra Nguyen Dynastiet, Minh Mang og Tu Duc - Thien Mu Pagodaen - Og Citadel (den gamle kejserby).

Det var ufatteligt smukke grave, der begge daekker et stort areal med en hoj mur omkring sig. Isaer Minh Mang var ufattelig smuk og man folte, at man lige var traadt tilbage i tiden eller ind i en anden Verden, det mindede meget om nogle af de eventyrlige steder man finder i Warcraft (Computerspil). Stederne var naturligvis delt op i forskellige grave til Kongen, Dronningen, Underkonerne, Konkubinerne, sonnerne osv. og havde hver isaer en plads, flere statuer og flotte sale. Virkeligt flot.
Thien Mu Pagodaen er en af de mest kendte bygninger i Vietnam, grundlagt i 1601 og var Pagodaen som munken Thich Quang Duc kom fra (blev kendt som manden, der braendte sig selv ihjel i 1963 i protest mod praesident Ngo Dinh Diem). Men bortse fra den voldsomme historie er det et enormt fredfyldt sted, fyldt med munke og born i laere som munk.
Den gamle kejserby "Citadel" var faktisk ret stor og havde flere omraader inde paa omraadet, der hver isaer blev brugt til forskellige ting. f.eks. "Imperial Enclosure", hvorfra kejserens officielle funktioner blev udfort. Eller "The Forbidden Purple City", der kun var reserveret til kejseren og hans konkubinerne - eneste tjenere, der maatte vaere der var Eunukker (Snip-snap). Men flotte kejserlige bugninger, der er under genopbygning for her i Vietnam restaurere man ikke bare ruiner... man genopbygger hele skidtet, hvilket, efter min mening, er baade godt og skidt. Men virkelig et smukt og imponerende stop i Hue`!

Hue` - DMZ

Hue` er kendt som en af de mest kulturelle byer i landet og byder da ogsaa paa alt lige fra gammel kongegrave til DMZ zonen. Med kun to dage i byen blev der lige kort en omgang koncentreret portion kultur ned i saekken. Jeg startede med en heldagsudflugt til DMZ (Demilitarized Zone), der under "Den Amerikanske Krig var knudepunktet for mange af de voldsomme sammenstod mellem de nordvietnamnesiske og de amerikanske tropper. Der var saadan set ikke saa meget at se, andet end nogle bjerge/bakketoppe, hvorpaa nogle af de kendte slag vi har set paa film, skulle have fundet afsted. Det var dog baade skraemmende, men samtidigt ogsaa lidt facinerende at vaere de steder man saa ofte har hort beretninger om paa film. Der var saerligt et sted, hvor der idag er et lille museum og et par kamphelikoptere, der alligevel gav en et koldt gys, naar man horte et par historier og saa gamlekrigsbilleder - "Khe Sanh Combat Base" som amerikanerne forst indtog og siden maatte flygte fra.

Derudover saa vi bl.a. ogsaa de berygtede "Vinh Moc Tunnels", der er et omfattende gangsystem og som stikker 23 m under jorden og har alt fra familievaerelser til fodegange... Eller dvs. man kunne maaske lige akkurat klemme to mennesker paa halvanden meter ind i de smaa rum - jeg led ogsaa gevaldigt, da jeg maatte gaa meget sammenkrympet en halv times tid i de klaustrofobiske morke gange for vi naaede ud igen! Det er imponerende hvad man kan udholde for at overleve - I mange aar levede der et helt samfund dernede, hvor der bl.a. ogsaa blev fodt 17 born!! Men det var ikke en sindsoprivende tur, men spaendende at have set et stk. krigshistorie..

Fra Sapa Til Hanoi

Ska lige naevnes. Turen fra Sapa til Lao Cai (Der hvor man tager toget til Hanoi) var en lidt vild oplevelse! naaede ikke den sidste minibus, saa maatte hoppe bag paa en motorbike med fuld dron, halvstiv vietnamneser, ekstrem stovet vej og en enormt stejl nedkorsel i en hel time med stor rygsaek og det hele. Jeg holdt vejret hver gang vi lagde os ned i svinget i den modsatte vejbane!! Men dertil stod den smukke nattehimmel som en flot kontrast og gjorde det til en lidt speciel oplevelse!
..og togturen fra Lao Cai til Hanoi var os noget speciel. Der er noget helt saerligt ved at tilbringe saadan en aften/nat i et gammelt bumletog paa 2. klasse, udelukkende med de lokale, som altsaa har et noget andet forhold til stoj, pli og almindelig god opforsel;-) Saa nu tillader jeg mig selv lidt luksus og flyver til Hue, hvilket ogsaa er nodvendigt hvis jeg lige skal naa de sidste par ting inden den staar paa afslapning paa Filippinerne!

Sapa samt Trekking

Sapa er en hyggelig gammel stationsby, der ligger hojt oppe i bjergene og i sin tid blev bygget af franskmaendene. Folkene her taler, overraskende nok, bedre engelsk end i Hanoi, men det siger stadig ikke saa meget for deres ordforraad er urimeligt begraenset og deres udtale mangler ikke bare et bogstav eller to, det er hele stavelser der mangler!! Men vi klare os og maa undvaere de store uddybende historier om stederne. Men selve byen minder lidt om en ostrigsk bjergby, bare med landsbyfolk, klaedt i flotte dragter og naturligvis meget mere primitiv!

Tre dages trekking med to overnatninger i landsbyer er nu veloverstaaet og en traet og beskidt lille dreng sidder og venter paa aften/nattoget tilbage til Hanoi! Det har vaeret et par blandede dage, der alt i alt har vaeret gode. Forste dag gik vi ca 9 km i blandet terraen og turen gik igennem to landsbyer, hvorefter de to ovrige i gruppen skulle tilbage igen og jeg skulle overnatte alene, sammen med guiden Chuang, hos en familie i den tredje landsby "Ta Van Village". Det var en flot tur, men man faar lidt af et chock naar man gaar forbi nogen steder og ser hvor fattige de er! Flere steder er det som om man er havnet i Ulandskalenderen! Born uden sko, i laset toj og foraeldrer, der sidder og kaemmer dem for lus! Det meste af dagen gik vi langs bjergene og saa derfor hvordan de hostede risene, hvilket var enormt spaendende. De er et ualmindeligt haardtarbejdene folkefaerd, der knokler hele dagen med fysisk kraevende arbejde! Vi fik fortalt, at bonderne faar ca. 7% af det de hoster og faar ca 300 kr om aaret for det og resten gaar saa til kommunistfar (der saa kan saelge det til os for en paen slat penge)!!

Skolerne (hvis man kan kalde det, det - underviser naermest ude i haven!) er dog tilgengaeld gratis for bornene i disse stammesamfund, men de faerreste benytter sig af det i saerlig lang tid, da de hellere vil tjene penge paa turisterne!

Dag to, fik vi folgeskab af en guide mere og 7 Israelere, hvilket var lidt belastende da gruppen bliver alt for stor og derfor fylder for meget og tiltraekker for mange "tikkere" plus de var lidt upassende i deres opforsel. Men dagen bod paa 18 km tur, hard trekking - SAADAN! Skal jo vaere noget udfordring for saadan en garvet vildmand som mig:-) Men det var ogsaa en utrolig flot tur, men der var bare alt for turistet i flere af de omraader vi gik i. Om natten overnattede vi i Ban Ho village og fik igen hjemmelavet specialiteter (Inkl. insekter for de haardforer). Deres madhygiejne er dog elendig, men ikke noget en haandfuld Immodium og lidt paraghurt ikke kan klare hehe.. Men har os haft lidt problemer med sovnen her i bjergene da de har saa mange dyr, der gor, miaver eller galer hele natten! Men det er ogsaa ganske chamerende!

Og den sidste tur idag bod paa 7 km direkte op ad bjerget samt lidt badning ved vandfaldet.

Halong Bai

Turen til Halong Bai tog to dage med en overnatning paa en "Junk" (stor baad).

Og det var maaske det smukkeste, eventyrlige og fantastiske sted jeg nogensinde har set. Hold kaeft det var vildt. 3000 limestone oer, der haevede sig majestaetisk over vandet i det store ohav. 2000 af oerne er navngivet, ofte efter deres form (frog island, turtle island, fighting cocks island osv) og stedet har naturligvis ogsaa en mytologisk myte bag sig - Da vietnamneserne i sin tid kaempede mod kineserne, sendte himlen en dragefamilie, der hjalp med at forsvare landet ved at kaste juveler ud i vandet, som blev til de oer man ser idag, og derved dannede en form for labyrint, der var naesten umulig at navigere rundt i.

Det var en fantastisk tur, der ogsaa bod paa udforskning af smukke huler, laekker mad ombord paa baaden, kajaktur og spring fra toppen af baaden (rigtig fedt, ca 9-10 hojt). Vi var tilmed heldige med vejret saa det var en smuk dag samt nat, der ogsaa bod paa glimt af lyn i det fjerne bag de hoje klipper. Der var naturligvis ogsaa et rigt dyreliv og man kunne hele tiden se store smukke orne kredse rundt paa udkig efter deres neaste bytte. Der lever ogsaa smaa fiskesamfund paa sammentomret flaader rundt omkring i de smaa laguner. Jeg besteg ogsaa et lille bjerg og fik en kanon udsigt ud over det hele og kunne efterfolgende kole mig ned paa den naertliggende paradisstrand! Det var en perfekt tur som jeg sent ville glemme og noget af en ustoppelig optur, der dog sluttede braet, da jeg om aftenen paa banegaarden opdagede, at jeg havde mistet mit hukkomelseskort til kameraet - Det slog mig godt nok helt ud! Jeg havde taget over 100 rigtig smukke billeder og film og nu er alt vaek!!!!! Bortset fra 3 billeder jeg tog paa min tlf. Men der er jo ikke noget at gore ved det, saa jeg maa bare se det som en provelse, der skal overvindes;-)

Men nu er jeg saa ankommet til Sapa, som ligger helt oppe nordpaa taet ved den kinesiske graense, efter en 9 timers lang togtur om natten, klamrende til ens rygsaek i frygt for at miste den. Her er dog lidt mere turistet end onsket, men her er rigtig hyggeligt og folk har lettere til smil, saa det er dejligt. Imorgen tager jeg ud paa en trekkingtur i tre dage (2 naetter), saa det bliver spaendende.

Hanoi

3 dage er det blevet til i den vietnamnesiske hovedstad, hvilket ogsaa har vaeret rigeligt for mig da det er en meget stressende og forurenet by! Jeg har gaaet meget rundt i byen da jeg blev traet af cyclo(taxacykel) og scootertaxaerne, der hele tiden prover at snyde en. Det er en meget kaotisk by pga. den ekstremt afslappede holdning til trafikreglerne og forvirrende gadenavne, der skifter hver 2. blok samt alt det affald, der ligger spredt ud over det hele. Men byen har dog ogsaa sin charme med smaa snoede gader fyldt med smaa gadekokkener og kvinder/maend, der kommer slaebende med alt for store maengder paa alt for smaa cykler og scootere. Byen baerer ogsaa sine praeg fra den franske kolonitid, hvilket ses paa den sydenlandske byggestil, gamle stationer og de koniske hatte, som kvinderne stadig baerer med stolthed. Man foler sig virkelig i en anden Verden naar man vandrer ned af en snaever vej eller marked og alle baerer hatte og traekker deres varer paa et lad spandt for en lille hest og alle raavarer bliver behandlet som var det middelalderen. Det er ogsaa fedt naar man foler sig som den eneste udlaending i byen, da jeg storstedelen af tiden har gaet rundt i omraader hvor det kun har vaeret mig, der ikke var asiat!
Jeg tror jeg har faaet set de fleste turistattraktioner og glaeder mig til at komme ud paa landet i den friske luft og se noget smuk natur. Det er en by, der har vaeret fed at opleve, men som jeg helt sikkert ikke har noget behov for at se igen. Der er alligevel for meget forurening, larmende biler og folk, der ikke taler engelsk og vil snyde en.

Touchdown!

Endelig fremme!

Efter et langt dogn med 3 flyskift, ekstremt lidt plads, ingen sovn og en laengere kamp for at komme ind til byen i Hanoi, har jeg endelig fundet et vaerelse! Taxachaufforen provede i flere omgange at ta' roven paa mig godt og grundigt, men efter flere diskussioner naaede jeg dog frem til hotellet, dog kun for at opdage at der var fuldt booket!! Saa efter en times vandring sent om aftenen i silende regn i "The Old Quarter", hvis gadenavne ikke er det nemmeste i Verden at se sig ud af, fandt jeg endelig et sted. "Hanoi Spirit House" eller Hanoi Spruthus om man vil, havde en god klang, saa det er sandsynligvis her jeg vil befinde mig de naeste par dage!

Her dufter sjovt, ingen taler engelsk og her pisser ned...Men jeg er ved godt mod og glaeder mig til at se mig lidt mere omkring!

Rejseplan for de næste par måneder

Klar til Afrejse

• 23. september - Afrejse fra Kastrup 20.10 til Bangkok via Wien


• 24. september - Ankomst i Bangkok og Afrejse til Hanoi


• 11. oktober - Afrejse fra Ho Chi Minh (Saigon) til Manila


• 29. oktober - Afrejse fra Manila til Honolulu via Tai Pei


• 21. november - Afrejse fra Honolulu til Los Angeles


• 28. november - Afrejse fra Los Angeles til København via London


• 29. november - 17.10 Ankomst i Kastrup lufthavn

Blogstart

Denne blog er oprettet i forbindelse med min lille jordomrejse, der vil tage sin begyndelse d. 23. september og slutte d. 29 november, hvor jeg, om alt går vel, skulle vende hjem til det kære MEN kolde fædreland igen.