Halloween

Så blev det Halloween... igen! Og hvilken bedre måde at fejre det på end at gentage succesen fra sidst og klæde sig ud som The Ghostbusters! Og, som altid, så er der ikke noget med at tage den lette vej ud med købeoutfits osv... det skal være homemade fra bunden. Det kom så alligevel lidt bag på os hvor lang tid det tog på trods af, at vi var 3 mand, der arbejdede på højtryk. Vi fik skrabet de forskellige remedier sammen fra den lokale handyman-butik og gik ellers i krig med at klippe/klistre, tegne, afmåle, opfinde og male vores kostumer med dertilhørende protonpacks. En længere problemløsningsprocess, hvor man hele tiden må trække på den kreative side for at finde nye løsninger på de udfordringer, der opstår... et lille dagsprojekt.
Men det lykkedes, og vi kom til fest og i byen og så alle de fine udklædninger folk havde trukket på i anledningen. Og det er jo en af de største festdage herovre så der var spækket med mennesker overalt!

Vegas! Oh yeah!!

Udsigt fra hotellet

Det er svært at skrive om det for det er faktisk bare lige nøjagtigt som man altid ser på film, i serier osv.
Men det var tre fantastiske dage vi havde i Sin City - Las Vegas.
Det er jo et mekka uden lige for luksushoteller. Jeg kan kun forestille mig, at det er et sted som Dubai, der kun kan overgå dette. De er vanvittigt høje, farverige, blinkende, overdådige, storslåede, overdrevene og mægtige. Og så er de allesammen placeret klods op af hinanden. Men de smukke luksuriøse hoteller har naturligvis også en pris der matcher stilen, så vi besluttede at gå ned på luksus, men stadig sikre en top beliggenhed. Og det blev også lige i smørhullet på "The Strip". The Jockey hotel er et af de ældre hoteller, der har været med i rigtig mange år og var et af de mest prominente ejendomme på The Strip, men er idag blevet overhalet af giganterne der skyder op omkring og skygger for det lille hotel, der end ikke kan prale af at have deres pool i solen længere. Men det var et ganske udemærket hotel til vores standard og det lykkedes os da også at få 1 dag i en suite og 2 dage i en penthouse (der dog pegede direkte ind i bunden på det store hotel ved siden af).

The Bella

Men det har været nogle hårde dage for man tager ikke til Vegas for at sove længe og gå tidligt hjem og drikke myntete! Vi har hærget de største og mest kendte casinoer i byen, Bellagio, MGM Grand, The Mirage, Caesars Palace og det nye glamourøse Encore/Wynn, hvor alt andet end 1. klasses piger/kvinder bare ikke eksistere! Og vi har gjort det uden at tabe penge, så det er mere end hvad man kunne forvente... faktisk er vi, taget al den gratis sprut på casinoerne taget i betragtning, i fornuftigt plus. De har jo den politik, at så længe du spiller, så er der gratis drinks (kun drikkepenge til servicen er nødvendig).
Da den sjoveste del af døgnet er placeret om aftenen og natten, så kan det ikke lade sig gøre at komme uden om en skæv døgnrytme, men det var ikke noget et dusin Vodka/RedBull ikke kunne klare.. Så vi kunne lige nå op til frokostbuffeten på Bellagio, der var vores eneste måltid om dagen to dage i træk. Men med god grund! For jeg har aldrig nogensinde oplevet en buffet, der kunne tilbyde så uendeligt meget lækkert mad! Alle slags, alle afskygninger, alle tilberedninger, alt tilbehør... ja bare alt af alt! Fra sushi til Ribs, fyldte pasta til sværdfisk, store rejer til lammekølle og (naturligvis) en hel buffet med forskellige desserter.... aaaaaaaaarrrrrgghhh!! Der blev skamspist og nydt i fornuftige mængder!! Og det var noget af en pres'ball at give sig selv når man nu ikke lige har haft den bedste tarmflora (for at sige det pænt) det sidste stykke tid!

Sidste aften tog Anders og jeg ned til den gamle del af Vegas, Freemont, hvor vi fik set de ældre hoteller, den gamle gade og oplevet en lidt mere oldschool beskidt Vegasstemning.. Fedt! Og sluttede natten morgenen af med et par Casinobesøg ved de store, hvor vi lige kunne nå lidt bar/clubs. Og det var også fedt lige at få den sidste optur med, hvor man sidder og nyder stemningen i mørket med sin dejlige drink og lytte til good old Sinatra synge ".. I wanna wake up, in a city, that never sleeps...", der godt nok omhandler New York i sangen af samme navn, men passede urimeligt godt ind her.
Fedeste by, der aldrig bliver voksen, aldrig bliver træt og kedelig og aldrig nogensinde stopper festen!! My kind of city;-)

Update

Så er Ane kommet godt hjem igen efter 2 rigtig dejlige uger, hvor det også er blevet til et par kortere ture rundt omkring samt lidt shopping... Vejret har dog været urimeligt dårligt, men dog stadig varmt nok til shorts og t-shirts.
Denne uge står også på lidt forskelligt... Først er der lige 3-4 ubehagelige mid-terms prøver, der lige skal overstås, men så står den igen på besøg hjemmefra når Andes ankommer kampklar onsdag aften. Og hurtigst muligt torsdag morgen er tiden endelig kommet til en tur til Sin City. Las Vegas!! Mathias, Anders og jeg. Det er nu også rart lige at få muligheden for at få skudt nogle af de mange penge af man har til overs;-) ALT PÅ RØD!!!!
Så næste opdatering bliver nok lidt mere farverig!

Roadtrip!

Lækkert med besøg hjemmefra og det har også været en god undskyldning for at komme lidt ud og se på landet!

5 dages kontrastfyldt suveræn tur med Mrs. Ane!

1. dag

750 km direkte mod Yosemite National Park, der er kendt som en af de smukkeste nationalparker i Verden. Turen derop bød på et meget varieret terræn, hvor vi kom igennem små bjergkæder der slutter brat med helt flade sletter. Dum&Dummere stemning i bilen og på vejen, der var ret typisk for netop roadmovies. 

Da dagen efterhånden gik på hæld, ankom vi til området omkring parken, der i sig selv er super flot og godt kunne ligne en svensk fyrretræskov til forveksling. Vi kørte ind i parken mens solen stod lavt på himlen og der stadig var lys nok til at se sig omkring. Og det er også svært at køre ret langt ad gangen uden at stoppe op og beundre den fantastiske natur. Gentagende gange måtte vi stoppe op, hoppe ud af bilen og snuppe et par billeder... Efter at have kørt en times tid inde i parken begyndte vi at nærme os Yosemite Valley, som var målet for første overnatning... Vi kørte igennem en lang tunnel, der førte igennem et bjerg forholdsvis højt oppe og da vi kom ud på den anden side var det lige som at have taget et skridt ind i en anden Verden... et flot drømmebillede, der måske bedst af alt kan sammenlignes med Kløvedal fra Ringenes Herre!

Kløvedal - Ringenes Herre. "El Capitan" til venstre

Efter at være gået lidt i stå ved dette smukke scenarie og andre flotte steder, så fandt vi efter længere tids søgen en ledig camp, hvor vi kunne overnatte (man skal overnatte i diverse lejre og må ikke bare slå telt op ude i naturen uden at være en del af en gruppe med speciel tilladelse osv.). Så vi fik redt op i bilen (jep den er stor nok til at sove to i), smidt lidt brænde på bålet og tilberedt overlevelsesmaden over ilden på de nyindkøbte gryder og pander.. lækkert! Vi havde dog, i al hast, glemt bestik... men det slår jo ikke en survivor ud, så a snitte li' en ske a en stump træ mæ min bette kniv og så var der ingen ko på isen! Så havde Ane iøvrigt også lidt rugbrød med, som jo er noget af en sjældenhed herovre, så det glædede jeg mig virkelig til.. Men vi nåede aldrig at få spist de 200-250 g vi havde med for under opførelsen af bål/tilberedelse af mad, var der pludselig noget der raslede i vores poser kun halvanden meter fra os, og inden vi kunne nå at få set os omkring, måtte vi se vores dyrebare last pile ud i skoven.. Helt mundslået og paf over at blive overlistet i nattens mulm og mørke, kunne vi ikke andet end at grine... 1-0 til naturen! Det var en Vaskebjørn eller en Bæver, lidt svært at tyde i mørket, men helt sikkert en oplevelse. 

Overnatningen i bilen var en kold fornøjelse.. Vi er alligevel kommet så langt hen i sæsonen så flere af vejene er ved at blive lukket pga. sne. Temperaturen nåede også helt ned på 2 grader, så det var kold i de små soveposer, der har en komforttemperatur på ca. 13 grader. Men det gik...

2. Dag

Kan næsten se bjergene i baggrunden

Fantastisk at vågne op om morgenen og se de fantastiske omgivelser man har sovet i, men ikke har set.

Trekkingture for alle pengene! Først en lille tur på en 3-4 km i mindre krævende terræn for lige at se benene, ruten og omgivelserne an. Og dernæst den absolutte hårdeste naturligvis. "The Thigh Burner" ruten, der førte op til en af de højeste punkter i det område, "Glacier Point". Turen var ca. 1 km opad og var 7.6 km lang. Vi tog turen fordi vi gerne vil have lidt mere action og antog, at der umuligt kunne være ret mange amerikanere på ruten, i en ellers ret så fyldt park. Og vi havde delvist ret for der var ingen der gik opad, men der var nogle, som kom ned og det var udelukkende fordi, at man kan tage en bus til toppen for derefter at gå ned.

Det var en fantastik tur, der kunne tilbyde ufattelige panoramabilleder af dalen, bjergene (herunder den mere kendte "Half Dome"), vandfald m.m. Det var også hårdere end vi havde regnet med og vi havde ikke nok vand med, så det faldt faktisk på et tørt sted da vi kom forbi en lille bæk eller minivandfald, hvor vi kunne slukke tørsten og fylde dunken med det reneste, klare smeltevand. Vi nåede toppen omkring 17-tiden efter 2-2.5 times klatring. Vi tog de billeder vi skulle, nød udsigten og de medbragte æbler og var så klar til at tage bussen ned igen.... men den dukkede ikke rigtig op og der stod ikke nogen busplan nogen steder og folk vidste ikke noget eftersom de var kørt op i bil selvfølgelig. Solen stod lavt, så det var ved at blive koldt og jeg havde ikke tøj med til aftentemperatur. Så vi var jo nødt til at komme ned ad samme vej som vi kom op. Men det var lidt et kapløb mod tiden for klokken var da over 18 og det bliver MEGET mørkt når solen går ned ved 18-19 tiden. Godt trætte og med ømme muskler besluttede vi at løbe ned af bjerget. Det var en fed tur ned, hvor sveden pisker af en og benene iler afsted for at holde trit med fart og det vanskelige underlag, imens solen går ned i baggrunden og efterlader en mørk klippe og skov, der iøvrigt også rummer lidt spænding da der er både bjørne og mountain lions (pumaer) i området. Vi stødte dog ikke på nogen, men var ret overbevidst om, at der var noget tæt ved en enkelt gang - vi stødte også på nogle amerikanere på vej op, som havde set to bjørne, så det er ikke helt utænkeligt:-) 

Mørket falder på

Toppen af Glacier Point

Men vi kom dog ned selvom vi lige måtte gå de sidste 500 meter da det simpelthen var umuligt at vurdere elevationen på stierne i mørket. 

Godt gennemsvedte og trætte ville vi meget gerne have et bad og en Camp plads, men alt var naturligvis optaget så vi måtte køre ud af dalen og noget længere op nordpå til det eneste sted, der havde plads.

3. dag

Ideen med turen var primært Yosemite og så hjemtur langs noget af den smukke Highway 1, men ideer ændrer sig hele tiden og vores var ingen undtagelse. Så næsten friske og næsten udhvilede, besluttede vi at rette næsen Vestpå mod San Fransisco. 

Turen mod kysten var også interessant, da vi fik oplevet nogle mere lokale byer når vi stoppede for benzin og mad.. Super fedt at træde ind ad døren på en tankstation, hvor man bliver budt velkommen af en ældre dame med håret sat op, masser af make-up, munden fyldt med tyggegummi og tyk accent "Hi Honey, what would it be?"... sjovt lige at få et par mere autentiske byer med på ruten, hvor der på ingen måde bæres præg af turrisme. 

Vi besluttede at tage turen ind til San Fransisco nordfra så vi kunne køre over den kendte "Golden Gate Bridge". Vi var så (u)heldige, at der var flådesjov da vi kørte over og ind i byen. Det var lidt cool at se diverse fly manøvre rundt i forskellige formationer eller halsbrækkende stunts, som amerikanerne jo elsker.... og den klassiske med 4-5 jagere i tæt formation, der sprøjter farver ud, så det amerikanske flag er repræsenteret.

Men flådeshowet havde også trukket en masse mennesker ind til byen, så der var pakket på alle hostels, og dem der var ledige tog vanvittige overpriser. Så vi besluttede at parkere bilen og nyde byen resten af dagen for så at finde et sted længere nede af kysten at sove. Og det er så sandelig også en fed by med fede gader, lækre butikker, god stemning og hvor der absolut er plads til mennesker i alle afskygninger... Nogen ville måske gå så langt som at sige, at det er en forbandet hippie by... eller homo by... homo/hippie/hash/hymne by... Ej, det er en super sej by jeg gerne ville have boet i, hvis den ikke havde stået på San Diego i år. Dejligt sted (selvom der var mange fyrre, der virkelig ikke holdt sig tilbage med de lumre blikke.... og det var sgu ik' til Ane).

Vi sluttede vores gåtur af med middag på mega fed italiensk restaurant, hvor stemningen var tyk ligesom ejeren, der bød velkommen i hans åbenstående hvide skjorte med guldhalskæde under, sort slikket hår og hele attituden med sig.. Lækker mad også.. 

Men ud af byen om aftenen i den hårdt prøvede bil, hvor 4-hjulstrækket virkelig kom til sin ret, og videre ned af kysten hvor vi overnattede på et hyggeligt hostel i den lille hyggelige kystby, Monterey. Vi kunne dog ikke få vores eget nogen steder, så vi måtte sove i 8-mands dorm bl.a. med Verdens mest snorkende mand, der lige fik gjort sit til, at man ikke fik sin skønhedssøvn. Ikke den mest romantiske overnatning, men vi tager det hele med.

4. dag

Monterey var samtidigt starten på det smukkeste stykke af den kendte Highway 1. Så det meste af dagen gik med at kigge ud af højre siderude og jævnlige stop undervejs. Det er en virkelig flot tur med stillehavet på den ene side, hvor vandet slår ind mod klippestykkerne ude på vandet, og en meget forskelligartet vegetation på den anden side, hvor ørnene konstant kredser rundt i luften over en. 

En lille tur forbi kunstnerbyen "Carmel by the Sea", der dog havde lidt for mange turrister. Efterfølgende kom vi lige forbi en strand der var fyldt til renden med sæler, der lå og solede sig. Og så blev det faktisk også til et lille visit i Solvang, danskerbyen eller noget, der minder om det ihvertfaldt... Navne som Nyborg Estate, Hadsten Hotel eller Kronborg Inn lugter da lidt dansk... Og forsøget på at lave noget, der ligner gammelt dansk bindingsværk fik da også en lidt i stemning. Og så benyttede vi også lige den unikke mulighed for at tilvejebringe et stk. (eller 4) romkugle og træstamme... mmmmaaaarrrgghh.....

4. overnatning blev i en lille sommerby "Ventura", hvor vi fik et dejligt værelse, et ordentligt bad og lidt mad og øl på  king-size sengen.

5. dag

.. var Hollywood dag. 1. gang for Ane og 2. gang for mit vedkommende. Vi fik krydset en masse ting af på listen over must-see i Los Angeles. Walk-of-fame (stjernerne på fortovet), Hollywood skiltet, Manns Chinese theatre (fod/håndaftryk fra stjernerne), Kodak theatre (Oscar-uddeling), The Strip (The Sunset strip), Beverly Hills, Rodeo Drive (Der de kendte og rige shopper) og til sidst men ikke mindst "Venice Beach", der er det største freakshow i Hollywood! Alle originaler samlet et sted, konstant antydningen af lidt hashisch i luften, filmset på fortovet, Baywatch tårne på stranden, folk der råber, danser eller griner, sorte fyre der vil sælge deres rapmusik og store bøffer der pumper jern... der er gang i den her! Ane fik også sit sidste "The Doors/Jim Morrison" kryds, hvor det i alt blev til The Doors stjernen ved walk-of-fame, Whiskey a go go baren, hvor bl.a. The Doors tidligere var husband, og til sidst det flotte maleri ved Venice Beach.

En rigtig fed tur med mange oplevelser og indtryk! Ca. 2300 km

Bølger...

Der har virkelig været et par store bølger de sidste par dage. Og så er de efterhånden oppe i en højde hvor det gør lidt for ondt når det går galt.. Igår lavede jeg det største styrt til dato! Det er meget svært at fange bølgerne helt rigtigt når man ligger ude på brættet og venter. Og denne gang var ingen undtagelse. Jeg kom godt med bølgen, men istedet for at få fart på, midt på bølgen inden den knækker, så kom jeg oven på toppen af den og så er der urimeligt langt ned.. Jeg måtte kaste brættet fra mig, krybe sammen og vente på at ramme bunden! Og det gjorde jeg så sandelig også! Og efterfølgende med 1 mia. kubikmeter vand oven i kysen! Småkage!!! Glad for, at det er sandbund og ikke koralrev som på Hawaii. Så vi holder liiige en lille pause på et par dage... Duer jo heller ikke, at det stadig vælter ud med saltvand fra næsen når man står nede i byen og bestiller øl 6 timer senere!
Men bortset fra det, så er det lykkedes mig at komme igennem den første halvanden måneds tid uden at lave for mange Martin M'er... Lige et par få tilfælde har dog sneget sig ind...
Mathias og jeg havde været i byen og var til sidst blevet væk fra hinanden, så jeg besluttede at gå hjem. Og opdager selvfølgelig, at jeg har glemt nøgler! Jeg prøver at ringe til Mathias en snes gange uden held. Tjekker bygningen for mulige indgange, men finder intet livreddende smuthul. Og nu begynder maven også at rumle, så nu skal der snart ske noget.. Jeg beslutter at trække på mine årelange erfaringer som klatremus og vælger den umiddelbare eneste løsning. Op på bilen, fat i gelænderet, hive sig op, bruge fødderne til at kravle op samtidigt. Et større akrobatisk projekt, men den gik (som altid) hjem. Og så har jeg sat et par pæne fodaftryk lige over carporten... nok nogen der kommer til at undre sig lidt over...







Men ellers kører det hele derudaf;-) Vi fået købt et par ketchere, så Mathias kan få lidt prygl... Har også flere udfordrere som bejler til titlen som Undisputed Champ, men regner stærkt med at gøre rent bord!!