Efter en fornuftig flyvetur landede vi kl 14.40 lokal tid i Newark lufthavn, lidt uden for New York City. Vi havde derfor en forventning om at være midt på Manhatten i løbet af eftermiddagen... men bureaukratiets hovedstad lader ikke sådan vente på sig, så det tog lige 2.30 times kø at komme igennem paskontrollen på trods af alle papirer og registreringer, man hjemmefra har sørge for, var på plads!
Men efter halvanden times buskørsel i urimelig tæt trafik, der overgår de fleste steder jeg har set, så nåede vi frem til The Big Apple. Og hold da op, hvor er her gang i den.. Fyldt med mennesker i gaderne døgnet rundt, 1 mia. taxaer, skyhøje bygninger og en konstant fornemmelse af, at man rundt om hjørnet kan forvente et filmcrew.. Det hele ligner noget fra film..
Vi havde jo slet ikke forberedt os hjemmefra, så vi havde faktisk ingen anelse om, hvor vi skulle gå hen for at finde et værelse... Men efter en blåbærscone hos Starbucks og lidt gratis Wi-Fi, fandt vi frem til et lille Hostel, hvor vi har valgt at have base i de kommende dage... Det er noget dyrere end i Østen, men det kan vel næsten heller ikke være anderledes..
De næste par dage står på sightseeing inden den hedder San Diego de næste 4 mdr.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar