torsdag den 25. november 2010

Roadtrip igen igen..

Det er ikke meget, der bliver opdateret her i sidste fase af opholdet, men der sker på den anden side heller ikke det vilde. Det er bare hverdag.. en anderledes og måske lidt mere eksotisk hverdag.
Hjemrejsen nærmer sig også med hastige skridt og med mindre end 4 uger igen begynder praktiske ting som eksamener og overvægt i baggagen at trænge sig på.
Heldigvis er Mathias' far på besøg, hvilket har givet anledning til endnu en roadtrip og derved lidt update på bloggen:-)
Første stop på turen var den fantastiske National Park, Zion. Vi overnattede på et udemærket hotel kun 1,5 km fra parkens indgang og kunne nyde godt af stedets gode placering med bjergtoppe på begge sider og den stille og frodige dal. Hotellet bød også på et dejlig varmt udendørs spa, der blev benyttet i stor stil, på trods af, at regnen silede ned.
Efteråret sørgede for regn, kulde og blæst, men heldigvis også for farvepaletten og vandet i vandfaldende og floderne. Utroligt flotte rødlige klippevægge dominerer turen igennem dalen, der krydres med røde, gule og grønne farver fra træer, buske og græs. Det ufremkommelige vejr satte en dæmper for det fulde udbytte af turen og det manglende efterårs/vintertøj lod sig også mærke med våde sokker, gennemblødt læderjakke og et dugget kamera, der ikke ligefrem gjorde det nemmere at få taget The Million Dollar Shot. Men smukt var det!


Planen var oprindeligt Zion nationalpark, Grand Canyon, Hoover Dam, Vegas, L.A. Men turen til Gran Canyon endte desværre ikke som ønsket. Efter længere tids kørsel ud af uendelige lange veje og små hillbilly-samfund, så begyndte det endeligt at gå opad mod den nordlige side af Grand Canyon. Men jo længere op vi kom des mere SNE lå der på vejene. Lidt efter lidt begyndte vejret at tage til og en sort sky blæste op til dans. Vi gjorde alt hvad vi kunne! Og selv da vi kun kunne se ganske få meter frem, i den stadigt tiltagende snestorm, fortsatte vi uanfægtet. Det var først ved indgangen til området, kun 20 km fra udsigt til kløften, at vi blev bedt om at vende om at parkbetjenten, der kunne fortælle, at sneploven var kørt i grøften længere fremme. Stor nedtur at gå glip af denne kæmpe oplevelse! Men at køre fra prærien og de rødglødende bjergkæder og op til et forvandlet snelandskab var også lidt af en oplevelse. Og frokost på en meget lokal Diner, fuldstædigt isoleret langt oppe i sneen med alle jægerne og diverse rednex til selskab gav virkelig også et autentisk præg på turen. Servitricen var især dybt imponeret af vores højest uortodokse måde at spise vores sandwich på: Servitrice: Jeg har aldrig set nogen spise en sandwich sådan der.. Martin M: Hvordan....? Med kniv og gaffel eller hvad??? Servitrice: Ja! det er meget imponerende.      Ja så er niveauet ligesom lagt;-)
Hoover Dam var også glimrende at se. Et imponerende bygningsværk, der stod færdigt i 1936 med 95 menneskeliv på samvittigheden. 221 m højt og 379 m lang.
Og det var også en god aften i Vegas selvom heldets gudinde ikke kiggede den rigtige vej denne aften, men fik da stoppet tidsnok så det ikke endte med en total ruinering. Fint hotel der sågar også havde sin egen kæmperutchebane og stort casino naturligvis. Men det var dog den Irske Pub, der trak mest med både liveband og en enkelt Riverdancer:-)
Turen til L.A. var ekstrem lang og var i høj grad præget af de lange udstrakte vidder, som så ofte pryder diverse Cowboy film eller Roadmovies. En del af vejen blev også kørt på Route 66, der virkelig er en øde vej, der lige krydser en lille spøgelsesby eller jernbaneoverskæring i ny og næ. Men når solen går ned i det fjerne og kaster det varme skær over de fjerne røde bjergkæder, så er det ikke svært at forestille sig en ensom cowboy i det fjerne...


















L.A. var jo 3. besøg for mit vedkommende, så der var ikke så meget nyt under solen der... kender alle gader og stræder og er på fornavn med alle stjernerne.... mnneeeejjj måske ikke.. det er en uendelig stor by, så man bliver nok aldrig færdig med at udforske den. Af uudforskede muligheder var der jo heldigvis Universal Studio, hvor jeg for præcis to år forinden havde været oppe og kigge men ikke havde råd til at komme ind pga. lavvande i kassen efter turen rundt om Jorden. Så endelig kom lejligheden til at tage revanche og få prøvet diverse forlystelser og set gamle filmsets og rekvisitter. Turen i The Simpsons Ride og King Kong 4D var især fede ture, der overrasker selv de garvede rutchebanister;-)  Det originale filmset fra Hitchcocks "Pshyco", Steven Speilbergs "War of The Worlds" og den originale Delorean fra "Back to The Future" var også godbidder for filmnørden!

Endnu en god tur med masser af kørsel og gode oplevelser.

1 kommentar:

heini sagde ...

i ser fantastiske ud i to globetrottere.
men glæder mig til at dig igen min kære søn.
Det er blevet rigtig lorte vejr med mindst 40 cm lorte sne.
kh far