tirsdag den 28. september 2010

Så har vi fået net igen...

Forsøger mig lige med et indlæg igen i anledning af, at vi nu igen har kontakt til omverdenen!
I løbet af de sidste par uger har vi egentlig ikke haft nogen større oplevelser, der er værd at lave et helt indlæg om, så det lugter nok nærmere mere af et elektronisk postkort det her....
Måneopgang fra altanen..
I løbet af de sidste par uger har man endelig fået de sidste småting på plads, så man er efterhånden kommet ind i en dagligdag, der minder om den vante trummerum derhjemme, dog med få undtagelser. Da det lykkedes mig at få godkendt og crashet mit sidste fag, så ser min skoleuge nogenlunde ud - mandag (9-10), 12-13 og 14-15.15 - onsdag (9-11), 12-13.15, 14-15.15 og 16-18.40. Så kun to skoledage om ugen... Det efterlader naturligvis et stort tomrum, der må udfyldes med noget konstruktivt....................... Så det har indtil videre bestået af surfing, læggen-på-stranden, pilsner og øl. Der bliver dog også læst noget Mark Twain - Huckleberry Finn ind imellem, og de første prøver har vist sit grimme ansigt, så de mener det åbenbart lidt alligevel.

Vi var til Muse-koncert sidste onsdag. Vi tog bare i skole som vi plejer, men så kom vi i tanke om, at de jo spillede den dag og så fik vi heldigvis fat i nogle fornuftige billetter og herefter var alt fryd og gammen.. Super fedt band, der spiller meget stemningsfuldt musik, der har været brugt som soundtrack i flere film. (http://www.youtube.com/watch?v=Q3Yc3HhSl1Q&feature=related). Vanvittigt fedt sceneshow/lysshow de får banket af!

Vi har været på cool nightclub, hvor det kun er de kendte og de pæneste piger, der kommer først i køen og vi andre må fortrække os til den lange kø. Men lækkert sted! 
Derudover har vi holdt noget Tour-De-Chambre med to andre danskerlejligheder... Så vi måtte finde på et tema inden for de 45 min gode tid vi selvfølgelig var ude i. Og med minimum indsats og maximum udbytte, så lavede vi det bedste Bodegatema hos os. Mathias og jeg i Wifebeater med ølpletter, en god dunk, vesten, en Heiniken ølfustage og så alle de gamle ølflasker fra fra dagen i forvejen til at skabe lidt stemning. Så var stilen lagt til bodegaen "Den Glade Rævekage".

Ingen kommentarer: