Der har virkelig været et par store bølger de sidste par dage. Og så er de efterhånden oppe i en højde hvor det gør lidt for ondt når det går galt.. Igår lavede jeg det største styrt til dato! Det er meget svært at fange bølgerne helt rigtigt når man ligger ude på brættet og venter. Og denne gang var ingen undtagelse. Jeg kom godt med bølgen, men istedet for at få fart på, midt på bølgen inden den knækker, så kom jeg oven på toppen af den og så er der urimeligt langt ned.. Jeg måtte kaste brættet fra mig, krybe sammen og vente på at ramme bunden! Og det gjorde jeg så sandelig også! Og efterfølgende med 1 mia. kubikmeter vand oven i kysen! Småkage!!! Glad for, at det er sandbund og ikke koralrev som på Hawaii. Så vi holder liiige en lille pause på et par dage... Duer jo heller ikke, at det stadig vælter ud med saltvand fra næsen når man står nede i byen og bestiller øl 6 timer senere!
Men bortset fra det, så er det lykkedes mig at komme igennem den første halvanden måneds tid uden at lave for mange Martin M'er... Lige et par få tilfælde har dog sneget sig ind...

Mathias og jeg havde været i byen og var til sidst blevet væk fra hinanden, så jeg besluttede at gå hjem. Og opdager selvfølgelig, at jeg har glemt nøgler! Jeg prøver at ringe til Mathias en snes gange uden held. Tjekker bygningen for mulige indgange, men finder intet livreddende smuthul. Og nu begynder maven også at rumle, så nu skal der snart ske noget.. Jeg beslutter at trække på mine årelange erfaringer som klatremus og vælger den umiddelbare eneste løsning. Op på bilen, fat i gelænderet, hive sig op, bruge fødderne til at kravle op samtidigt. Et større akrobatisk projekt, men den gik (som altid) hjem. Og så har jeg sat et par pæne fodaftryk lige over carporten... nok nogen der kommer til at undre sig lidt over...
Men ellers kører det hele derudaf;-) Vi fået købt et par ketchere, så Mathias kan få lidt prygl... Har også flere udfordrere som bejler til titlen som Undisputed Champ, men regner stærkt med at gøre rent bord!!
5 kommentarer:
hej min kære søn
nu passer du lige på, både med bølger og øl,
vi vil gerne have dig hel hjem!
Få nogle dejlige dage med Ane.
kærlig hilsen far
Der er intet som en god rusker i bølgen blå :-D Håber ikke du kom for meget til skade!
Ellers må jeg lære dig et par tricks når jeg kommer over inden længe, eller... ;-)
Hep hey brormand, ja pas nu på ;)
Jeg skal da lige have ringet til dig :) Men nu skal du vel lige have nogle dage med Ane, så er du vel ikke til at få fat i. Er der evt. bedre tidspunkter end andre? hvilke dage har du fri?
Håber det går godt.
Der er godt med knald på her, men nu stilner det snart lidt pga. efterårsferie :)
Lang tid siden jeg har hørt din røst....
ses
Kh. Jon
Jeg passer lige så meget på som du ville ha gjort pappa, så kan du jo tykke lidt på den;-)
Mr. Reader, der er lang vej op! Jeg ville lige ta' et smut til vesterhavet for at finpudse skills hvis jeg var dig, inden SD:-)
Bro' Bronsen, der er ekstremt gode chancer for at fange mig på skype eller face om aftenen eller morgenen.. Ved jo, at du går i seng før solen går ned, så det hedder nok primært morgen for dig;) kan godt se, at det kan være svært at spasse ind med skolen.. Regner med en lille Roadtrip m Ane fra torsdag-tirsdag, men ellers holder jeg skansen igen derefter.
Kærlige hilsner
Martin von dudemeister
Ok lyder super, prøver at fange dig efter tirsdag :) god tur og hyg jer
Send en kommentar